Clemco_Malersprøjten_A4_jun_dec_2026_Master - Flipbook - Page 4
Ulriks tilgang til rådgivning er
enkel, men konsekvent: Det
skal være korrekt. For Ulrik er
god rådgivning afgørende for, at
kunden får en god start med sin
nye sprøjte, og føler sig tryg ved
sit udstyr. Derfor følger der også
altid en grundig opstart med,
når kunder investerer i nye anlæg. Det handler om “hjælp til
selvhjælp” og det at give kunderne de bedste forudsætninger
for at lykkes. Mange bygningsmalere er forbeholdne med at
bruge sprøjter - både til maling
og til spartel, da det ikke er noget de er blevet lært op i i sin
tid. Ulrik giver sig altid tid til at
få en kunde godt i gang med
god vejledning og evt. oplæring.
Der er noget særligt ved de relationer, der har udviklet sig over
mange år, men samtidig er der
også en glæde ved at møde
nye mennesker og opbygge nye
samarbejder. Det vigtigste er, at
relationen er ærlig og gensidig.
Begge dele har værdi.
Branchen har ændret sig markant, siden Ulrik startede. Tempoet er højere, kravene større,
og der er mindre plads til fejl.
Malerne skal levere hurtigere og
samtidig håndtere en stigende
mængde dokumentation og administrative opgaver. Det stiller
også større krav til udstyret, og
til den service, der følger med.
Her ser Ulrik det som en helt
klar styrke, at Clemco Danmark
er i stand til at reagere hurtigt
og få kunderne videre, hvis noget går galt.
Når han kigger fremad, peger
han især på behovet for kvalificeret arbejdskraft og bedre vilkår i branchen. Hvis malerfaget
skal tiltrække nye generationer,
kræver det både ordentlige lønninger og gode arbejdsforhold.
Samtidig skal der være økonomi
i opgaverne, så virksomhederne
kan forblive konkurrencedygtige.
Privat er Ulrik bosat i Horsens,
hvor han har boet det meste af
sit liv, siden han flyttede dertil
som 13-årig fra Fyn. Han deler
hverdagen med sin samlever
Lone, som han har været sammen med i over 20 år. Sammen
har de en stor, sammenbragt familie med fire voksne børn, og
nu også børnebørn, som på den
gode måde fylder meget i hverdagen.
Weekenderne tilbringes ofte
i sommerhuset på Juelsminde-halvøen, hvor tempoet sættes ned. Her går tiden med små
projekter, familiebesøg og ro, eller en god serie, hvis vejret ikke
indbyder til udendørsaktiviteter.
Fritiden er generelt præget af
afslapning og nærvær, og golfen
venter også på et comeback,
efter at have været lagt lidt på
hylden et par år.
Både professionelt og privat
spiller de personlige relationer
en vigtig rolle for Ulrik, og når
han ser fremad, og tænker på
hvad fremtiden kan byde, er det
ikke ambitioner om de store
ændringer. Det er derimod ønsket om at fortsætte med det,
han allerede gør: møde sine
kunder, som han i mange tilfælde også betragter som sine
venner, og være en del af deres
hverdag, og ikke kun som sælger, men i lige så høj grad som
sparringspartner. Og hvis kunderne har travlt og tjener penge, så følger resten helt naturligt
med, som han selv siger med et
glimt i øjet.
Der er noget særligt ved de relationer, der har
udviklet sig over mange år, men samtidig er der
også en glæde ved at møde nye mennesker og
opbygge nye samarbejder. Det vigtigste er, at
relationen er ærlig og gensidig. Begge dele har
værdi.
4
Bestil på www.clemco.dk eller tlf. 7013 1030
”