Clemco_Overfladeavisen_A4_Q3_2026_MASTER - Flipbook - Page 17
Sprøjtevinklen er den mest
oversete parameter
Den ideelle sprøjtevinkel ved
lysbuemetallisering er som udgangspunkt 90 grader i forhold
til emnets overflade.
Når de smeltede metalpartikler
rammer vinkelret på overfladen, opnås den mest effektive
plastiske deformation.
Partiklerne flyder ud og forankres mekanisk på den ru
overflade, som er skabt ved
sandblæsning.
Denne mekaniske forankring er
selve grundlaget for vedhæftningen.
Når sprøjtevinklen reduceres,
ændres partiklernes anslagsvinkel.
Konsekvenserne kan være:
• Lavere vedhæftning
• Øget porøsitet
• Højere ruhed
• Ujævn lagtykkelse
• Øget overspray som giver et
større materialespild
Ved meget skrå vinkler vil
nogle partikler endda prelle af
overfladen eller danne skyggeområder bag profiler, kanter og
svejsninger.
Flere undersøgelser af termisk
sprøjtning viser, at afvigelser
fra den optimale vinkel kan
reducere belægningens densitet
og øge porøsiteten. Samtidig
påvirkes belægningens mekaniske egenskaber og korrosionsbestandighed negativt.
Afstanden mellem pistol og
emnets overflade
Afstanden mellem pistol og
emne er en anden kritisk parameter.
Partiklerne forlader lysbuepistolen med høj hastighed og
temperatur, men de begynder
straks at afkøles under transporten gennem luften.
Hvis afstanden bliver for kort:
• Belægningen kan blive grov
og ujævn, og sprøjtemønstret
bliver mindre homogent
Hvis afstanden bliver for stor:
• Partiklerne mister temperetur og hastighed og en del
af materialet vil være afkølet
inden det rammer emnets
ståloverflade
• Vedhæftningen reduceres
væsentligt.
• Porøsiteten øges
Undersøgelser af lysbuemetallisering viser en tydelig
sammenhæng mellem sprøjteafstanden og belægningens
vedhæftning, ruhed og porøsitet. Ved for store afstande ses
ofte en markant reduktion i
coatingens kvalitet.
For de fleste industrielle lysbuesystemer ligger den optimale
afstand typisk mellem 100 og
200 mm afhængigt af materiale, pistoldesign og procesparametre.
Pistolens bevægelseshastighed
Selv med korrekt vinkel og
afstand kan en forkert bevægelseshastighed ødelægge
resultatet.
Bevæger pistolen sig for langsomt:
• Lagtykkelsen bliver for høj
• Varmeopbygningen stiger
• Risikoen for interne spændinger øges
• Belægningen kan blive grov
Bevæger pistolen sig for hurtigt:
• Lagtykkelsen reduceres
• Dækningen bliver uensartet
• Flere passager bliver nød
vendige
• Procesøkonomien forringes
En erfaren operatør udvikler
hurtigt en fornemmelse for
den korrekte hastighed, men
i moderne produktion opnås
den største reproducerbarhed
ofte gennem automatisering og
robotstyring.
Kanter, hjørner og komplekse
geometrier
På plane flader er det relativt
enkelt at opretholde korrekt
pistolposition.
Udfordringerne opstår ved
kanter og i hjørner hvor vinklen
mellem pistol og emne ikke er
konstant.
Hvis operatøren ikke korrigerer
løbende, vil dele af konstruktionen blive metalliseret med
en uhensigtsmæssig vinkel.
Dette skaber variationer i lagtykkelse og belægningskvalitet.
Især ved korrosionsbeskyttelse
af broer, offshorekonstruktioner kan sådanne variationer
få stor betydning for den samlede levetid.
Derfor er pistolens orientering
ofte en af de vigtigste parametre ved automatiseret metallisering.
Husk også, at det kan være en
fordel at metallisere i to lag
frem for et tykt lag hvis lagtykkelsen er på over 150-200 my.
Hvorfor robotter ofte giver
bedre resultater
I manuel metallisering afhænger kvaliteten i høj grad af
operatørens erfaring og koncentration.
Selv meget erfarne operatører
vil naturligt variere sprøjtevinkel
og afstand gennem en arbejdsdag.
Ved robotbaseret metallisering
kan disse parametre fastholdes
med høj præcision gennem
hele processen.
Robotten følger en programmeret bane og kan kontinuerligt
opretholde en korrekt sprøjtevinkel og en meget konstant
sprøjteafstand.
Dette giver en mere ensartet
lagtykkelse og et langt alvere
materialeforbrug sammenlignet
med manuel metallisering.
Netop derfor anvendes robotløsninger i stigende grad til
metallisering af store stålkonstruktioner, vindmølletårne, broer og støbegods, hvor ensartet
kvalitet er afgørende.
Samspillet mellem alle procesparametre
Det er vigtigt at forstå, at pistolens position ikke kan vurderes
isoleret.
Den optimale position afhænger af samspillet mellem:
• Trådtype Zn og Zn/Al 85/15
• Tråddiameter
• Strømstyrke
• Spænding
• Lufttryk
• Trådfremføring
• Emnets geometri
• Overfladeruhed
• Ønsket lagtykkelse
Lysbuemetallisering er derfor en
proces, hvor alle parametre skal
spille sammen.
En korrekt indstillet maskine
kan ikke kompensere for en
forkert pistolvinkel, ligesom
en perfekt operatør ikke kan
Bestil på www.clemco.dk eller tlf. 7013 1030
kompensere for forkerte procesindstillinger.
Det er summen af alle parametre, der afgør det endelige
resultat.
Pistolens position for optimal
vedhæftningsstyrke
Pistolens position er en af de
mest kritiske, og ofte undervurderede, faktorer ved
lysbuemetallisering.
Den korrekte kombination af
sprøjtevinkel, stand-off distance
og bevægelseshastighed har
direkte indflydelse på belægningens vedhæftning, porøsitet,
lagtykkelse og korrosionsbestandighed.
Selv små afvigelser kan påvirke
coatingens kvalitet betydeligt.
Derfor kræver professionel
metallisering mere end blot det
rette udstyr. Det kræver forståelse for processens fysik, erfaring med håndtering af pistolen
og i mange tilfælde avancerede
robotløsninger, der kan sikre
konstant præcision gennem
hele produktionsforløbet.
Når pistolens position kontrolleres korrekt, skabes fundamentet for en homogen og
langtidsholdbar Zn metallisk
belægning, som kan beskytte
stålkonstruktioner i årtier under
meget krævende forhold.
LÆS MERE OM
METALLISERING
MED ROBOT
17