Clemco_Overfladeavisen_A4_Q3_2026_MASTER - Flipbook - Page 21
Valget af blæsemiddel har
afgørende betydning
Ruhedsprofilen bestemmes i
høj grad af det valgte blæsemiddel.
Ved metallisering anvendes
stålgrit ofte som det foretrukne blæsemiddel, fordi det
skaber en skarp og kantet
overfladeprofil.
Stålgrit fremstilles ved knusning af stålkugler og har
derfor en kantet geometri.
Når partiklerne rammer stålet
med høj hastighed, skærer
de sig ind i overfladen og
skaber dybe dale og markante profiler.
Dette står i kontrast til stålkugler, også kendt som steel
shot, der primært komprimerer og afrunder overfladen. Steel shot er særdeles
velegnet til rengøring og shot
peening, men skaber ikke den
samme mekaniske forankring
som stålgrit. For metallisering
er målet ikke blot at rense
stålet. Målet er at skabe en
overflade, som giver maksimal vedhæftning.
Hårdheden af stålgrit påvirker resultatet
Mange virksomheder fokuserer på gritstørrelse, men
overser betydningen af
grit-hårdhed.
Hårdheden påvirker både
ruhedsprofil, produktivitet og
blæsemidlets levetid.
Hårde gritkvaliteter skaber
generelt højere ruhedsprofiler
og mere aggressive overflader. Derfor anvendes de ofte
ved forbehandling før metallisering.
Blødere gritkvaliteter giver en
mere moderat profil og anvendes typisk til almindelige
malingssystemer, og skaber
ikke helt den skarpe ruhedsprofil som er nødvendig til
en god vedhæftning af den
efterfølgende metallisering.
Tid mellem blæsning og
metallisering
En ofte overset faktor er
tiden mellem afrensning og
metallisering.
Efter sandblæsning er stålet
ekstremt aktivt. Allerede få
timer efter afrensningen kan
der begynde at dannes flash
rust, især ved høj luftfugtighed.
Selv meget små mængder
korrosion kan reducere vedhæftningen betydeligt.
Derfor bør metallisering
udføres hurtigst muligt efter
afrensningen.
I mange produktionsmiljøer
gennemføres metalliseringen
umiddelbart efter sandblæsningen for at minimere
risikoen for kontaminering og
oxidation.
Jo kortere tid mellem de to
processer, desto bedre er forudsætningerne for en stærk
vedhæftning.
Hvorfor metallisering er ideel til korrosionsklasse C5-M
Korrosionsklasse C5-M er
blandt de mest aggressive
miljøer, som stålkonstruktioner udsættes for.
Miljøet findes typisk ved:
• offshore-installationer
• havneanlæg
• broer i kystområder
• maritime konstruktioner
• vindmøllefundamenter
Disse miljøer er karakteriseret
ved høj luftfugtighed, saltpåvirkning og gentagne fugt-tør
cyklusser.
Traditionelle malingssystemer beskytter primært ved
at skabe en barriere mellem
stålet og omgivelserne.
Metallisering fungerer anderledes.
Ud over den fysiske barriere
opnås en galvanisk eller katodisk beskyttelse. Hvis coatingen beskadiges, vil zinken
eller zink/aluminium-legeringen korrodere før stålet.
Denne offer effekt gør metallisering særligt attraktiv
i miljøer med høje krav til
levetid og minimal vedligeholdelse.
Duplex-systemer giver maksimal levetid
Når metallisering kombineres
med maling, opstår det, der
kaldes et duplex-system.
Processen består typisk af
tre trin:
1. Sandblæsning og overfladeforberedelse
2. Metallisering med zink
eller zink/aluminium
3. Påføring af en epoxy og
ofte en polyuretanbaseret
topcoat
Resultatet er et korrosionsbeskyttelsessystem, hvor
metalliseringen yder katodisk
beskyttelse, mens malingen
fungerer som ekstra barriere
mod omgivelserne.
De to systemer arbejder
sammen og giver en synergieffekt, der ofte resulterer
i væsentligt længere levetid
end summen af de to tekno-
Bestil på www.clemco.dk eller tlf. 7013 1030
logier hver for sig.
For broer, offshore-konstruktioner og andre kritiske stålkonstruktioner er
duplex-systemer derfor ofte
den foretrukne løsning, når
der stilles krav om flere årtiers korrosionsbeskyttelse.
En effektiv overfladebehandling med metallisering
Når levetiden på en metallisering skal maksimeres,
starter processen ikke ved
metalliseringsudstyret – den
starter ved sandblæsningen.
Den korrekte kombination
af renhedsgrad, ruhedsprofil,
blæsemiddel og proceskontrol
er afgørende for at skabe den
mekaniske forankring, som
metalliseringen bygger på.
En overflade med høj renhed
og en veldefineret ruhedsprofil giver optimale betingelser
for vedhæftning og dermed
maksimal korrosionsbeskyttelse.
I krævende miljøer som C5-M
kan forskellen mellem en
gennemsnitlig og en korrekt
udført afrensning i praksis
være forskellen mellem årtiers problemfri drift og tidlige
vedligeholdelsesomkostninger.
21